Massiv messing til køkkenet

Messingtrenden er flyttet ud i køkkenet. Armaturer, køkkenvaske og greb i massiv messing er populært i både nybyggede huse og i ældre patriciervillaer.

Det gyldne materiale kan være det, der gør forskellen og giver køkkenet et eksklusivt touch.

Understreg eller skab kontraster med messing

En af de store fordele ved massiv messing er, at det er velegenet til at skabe elegante kontraster eller til at understrege en stil i køkkenet. Messing spiller godt sammen med forskellige materialer og stilarter.

Tilføjer du for eksempel et armatur i massiv messing til en bordplade i marmor, vil det fuldende et luksuriøst look. Er du mere til et nordisk køkken, passer messing-metallets gyldne varme også fint sammen med træ for eksempel. Messing giver et elegant modspil til naturlige materialer og en minimalistisk indretningsstil.

Messing egner sig til at raffinere køkkenet

Som materiale er messing et smukt ædelmetal, der har en vibe af luksuriøsitet og ekstravagance. Det skal dog doseres for ikke at tage magten i rummet. I køkkenet er messing netop et særligt egnet materiale til at skabe raffinerede finesser.

Du kan for eksempel vælge armaturet og håndvasken i massiv messing til at bryde enkle flader og monokrome udtryk.

Vælg mellem forskellige slags messing

Der findes flere forskellige muligheder med messing – blandt andet er det muligt at efterbehandle den gyldne messing til såkaldt bruneret messing. Begge former for messing er dekorative. De giver bare vidt forskellige udtryk og stemninger. Gylden messing giver en lys glød, hvor bruneret messing er mere rustikt og giver et mere patineret udtryk.

Bruneret messing er en såkaldt brunering af messing. Det betyder, at overfladen får en behandling, der giver en mere brunlig og mørk nuance, som patineres over tid.

Armatur og køkkenvask i messing

PDV Messing vaske passer ind – uanset størrelsen på dit køkken

Messing kan give et ekstravagant udtryk i et stort køkken, hvor det får plads til at fylde mere, men messingdetaljer kan også være med til at lyse et lille køkken op. Det er et alsidigt materiale, der kan tilpasses forskellige køkkenstørrelser.

Vedligehold

Er et armatur og en køkkenvask i massiv messing praktisk?

Mange mennesker er bekymrede for, om messing er praktisk som materiale til armaturer og vaske i køkkenet. Men faktisk er messing nemt at vedligeholde og vil bevare sin flotte gyldne farve over tid.

Massiv messing er typisk også mindre modtageligt for kalkaflejringer end andre materialer og kræver ikke mere vedligeholdelse end andre typer armaturer. Desuden er det også en trend at lade messing ældes og få et patineret udtryk.