Farver og materialer til dit køkken og bad
Skal farven matche indretningen eller skabe kontrast? Skal farve sætte en stemning eller skal den blende ind? Her sætter vi fokus på farver og materialers betydning for indretningen.
Rustfrit stål
Rustfrit stål er en tidløs klassiker i boligindretningen. Materialets fås i forskellige elegante metalfarver og matte industrielle nuancer, der på en og samme tid afspejler modernitet og funktionalitet. Rustfrit stål kalder ikke på opmærksomhed i indretningen og er nemt at matche med forskellige indretningsstile – både minimalistiske og industrielle.
De kølige sølvgrå toner komplementerer let andre farver og materialer som et neutralt baggrundselement eller som en metallisk kontrast til for eksempel naturlige naturmaterialer. Indret dig for eksempel med et armatur eller en vask i rustfrit stål på badeværelset eller i køkkenet og skab ro og balance.
Massiv messing
Massiv messing er ikke blot slidstærkt materiale – det har også et elegant udtryk. Farven er gylden og eksklusiv med en tidløs elegance. Det gyldne udtryk skaber blikfang og tilfører eksklusivitet til indretningen. Massiv messing patinerer med tiden og bliver kun smukkere og smukkere.
Massiv messing passer perfekt ind i den nordiske minimalisme, da farven står smukt i kontrast til de kolde materialer og det lyse look. Særligt på badeværelset og i køkkenet kommer massiv messing til sin ret. Du kan med få greb gøre dine rum levende og elegante. Tilføj for eksempel et armatur i massiv messing eller tilbehør som toiletrulleholdere og trykknapper til toilettet i messing.
PVD Messing
PVD Messing – også kaldet poleret messing – er en belægning, som påføres det gyldne ædelmetal. Det giver en elegant gylden og skinnende farve, der ikke patinerer over tid. Farven bevarer sin glød i indretningen – år efter år. Messing har de senere år fundet sin plads i både køkken- og badeværelsesindretningen.
Brug messing til at bringe luksusfølelsen ind i rummet. Et gyldent armatur, en toiletrulleholder eller en trykknap i messing kan være det, der gør forskellen og gør rummet eksklusivt.
Mat hvid
Mat hvid er en af tidens mest trendy farver, når det kommer til badeværelsesindretningen. Håndvaske og toiletter i mat hvide nuancer er populære som aldrig før. Mat hvid bringer følelsen af ro og renhed med sig – og er samtidig en erklæring om enkelthed og minimalisme. Du kan desuden matche mat hvid med næsten alt og kombinere med farver eller metaller, som det passer dig
Hvid
Farven hvid er ofte det sikre valg – stilrent og tidløst. Men det behøver ikke at være kedeligt eller kønsløst, hvis du enten kombinerer den hvide farve med varme metaller eller farver. Hvid har et rent og roligt udtryk – og giver dig ro til at rydde op i sindet. Den hvide farve er fundamental i mange hjem – særligt på badeværelset og i køkkenet, fordi den passer ind i enhver stilart.
Børstet nikkel
Børstet nikkel er et tidløst materiale med et mat stållignende udtryk. Det tidløse look, gør det nemt at bruge børstet nikkel i indretningen. Det kan både kombineres med en klassisk stil og et moderne minimalistisk udtryk.
Du kan for eksempel indrette dig med armaturer og vaske i børstet nikkel, som ikke alene tilfører ro og en afslappende atmosfære – men også er praktisk som materiale. Det er nemt at rengøre og modstandsdygtigt overfor ridser.
Udforsk vores sortiment og oplev også vores vaske i bruneret massiv messing, der giver et eksklusivt look endnu et løft.
Populært lige nu:
Bruneret messing
Bruneret messing er ikke en farve i sig selv men en overfladebehandling på massiv messing, som giver materialet et smukt brunligt ydre. Farven kombinerer på én gang et moderne og antikt look. Bruneret messing vil som materiale patinere i brug og give et elegant antikt look.
Indret for eksempel badeværelset med et armatur og en vask i bruneret messing, som vil tilføre et sofistikeret udtryk og give en spa-lignende stemning. Eller tilføj bruneret messing i køkkenet og skab en smuk kontrast til hvide elementer og sterile overflader. Uanset om det er på badeværelset eller i køkkenet, vil bruneret messing give et elegant udtryk, der blander fortidens charme med et moderne look.
Populært lige nu:
PVD Kobber
PVD Kobber er de senere år blevet populært i køkkenet og på badeværelset. Som farve har det en karakteristisk rødgylden nuance, der er varm og giver karakter til indretningen. Som materiale har kobber en underspillet elegance og luksuriøsitet.
Indret for eksempel badeværelset eller køkkenet med et armatur og en vask i kobber, som vil stå smukt i kontrast til de ofte kølige overflader. PVD Kobber fungerer godt sammen med neutrale farver som hvid, grå og sort, hvor kobberets skinnende overflade får lov til at skabe en elegant kontrast.
Rust
Rust er en karakteristisk orange-brun farve, der findes i et væld af variationer. De jordnære nuancer giver kant og varme i indretningen – uden at stjæle opmærksomheden. Rust er en perfekt farve til at give karakter til lyse og stilrene køkkener og badeværelser for eksempel.
Vælg for eksempel armatur i rust, der skaber en forbindelse til naturen og tilfører varme til rummet. Med rust som en del af din indretning kan du skabe et rum, der appellerer til sanserne og skaber en dyb forbindelse mellem det indre og det ydre.
Krom
Krom er et slidstærkt metal med et klassisk, blankt stållook. Det har gennem årtier været populært, når det kommer til valg af armaturer – både på badeværelset og i køkkenet. Krom er ikke bare smukt, men det har også fantastiske egenskaber. Det er let at rengøre og kan holde i mange år.
Krom har et tidløst udtryk, der aldrig går af mode. Det komplimenterer forskellige farver og materialer og kan kombineres med det meste.
PVD Gunmetal
PVD Gunmetal er en sofistikeret og elegant grå farve, der kombinerer dybden af mørkegrå og en raffineret glød af metal. Det er bronzelegering af kobber, tin og en lille smule zink. Farven tilfører mystik og raffinement til indretningen. På den ene side neutralt og gråt og på den anden side elegant. Det er en farve, der kan bidrage til at skabe stemning og tidløs skønhed i indretningen.
PVD Shadow
Farven PVD Shadow er en dyb og sofistikeret farvetone, der bringer både drama og tidløs elegance ind i indretningen. Denne nuance af sort skaber både dybde og tilfører karakter. PVD Shadow er mere end blot en farve; det er en stemning. Farven er særlig populær til valg af køkkenvaske og armaturer, hvor den dybe sorte skaber en smuk kontrast til de ofte lyse køkkenelementer.
Coal
Farven coal (kul) er en dyb og forførende matsort nuance, der giver karakter til indretningen. Farven er inspireret af de rå, industrielle metaller, der var ikoniske i dampmaskinernes storhedstid. Den er nostalgisk og vil give karakter til en moderne indretning. Kombinér for eksempel en moderne og minimalistisk køkken- eller badeværelsesindretning med et armatur og en vask i coal.
Blank sort
Blank sort er en sort retrofarve med et let skinnende look, der leder tankerne på 80’ernes hi-tech stil. Den blanke sorte farve skaber opmærksomhed og kan tilføre ethvert rum glamour og karakter. Indret dig for eksempel med et toilet i retrostil med en blank sort overflade og tilfør raffinement til rummet.
Populært lige nu:
Mat sort
Mat sort er en sofistikeret farve, der giver dybde og mystisk til indretningen. Farven emmer af personlighed og sjæl.
En af de største styrker ved den matte sorte farve er dets evne til at absorbere lys i stedet for at reflektere det, som giver en afdæmpet overflade.
Den matte sorte farve gemmer også på en underspillet eksklusivitet. Du kan bruge farven som et stille statement, der træder elegant frem uden at virke frembrusende. Den afdæmpede sorte-grålige nuance er nem at integrere og kan bruges både på badeværelset og i køkkenet til at twiste et minimalistisk udtryk.
PVD Sand
PVD Sand er en farve, der vinder mere og mere indpas i boligindretningen. Farven har en rolig varme over sig med svage referencer til gyldne metaller. Sandfarven bevæger sig elegant mellem blød beige og varm guld. På samme måde som de gyldne metaller tilfører sand elegance og eksklusivitet til rummet.
PVD Sand er en oplagt farve i køkkenet eller på badeværelset, der på en og samme tid giver et rent og eksklusivt udtryk. Men PVD Sand giver dig også mulighed for at sætte lidt farve på, uden at det bliver for larmende.
Mat grå
Mat grå er en af tidens populære farver i indretningen – særligt på badeværelset er det en trendfarve. Den nedtonede grå har en diskret dybde, der skaber en fin balance mellem renhed og råhed. Med sin nedtonede karakter fungerer mat grå som en klassisk base, der kan skabe både minimalistiske og hyggelige indretningsstile.
Scrap
Scrap er en sofistikeret sort nuance med dybde og tidløs elegance. Farven tilføjer et ekstra strejf af eksklusivitet til indretningen. Scrap er et særligt populært valg til køkkenvaske, håndvaske og armaturer. I køkkenet kan den dybe, sorte farve skabe en underspillet kontrast til hvide og kølige elementer. Og på badeværelset kan den sorte farve tilføre luksuriøsitet og raffinement. Fordelen ved sorte vaske og armaturer er også, at de ikke alene er æstetiske, men ofte også er nemme at rengøre og kan modstå misfarvninger.
Hvad kan vi gøre for dig?
Ninna Ley
Intern salg & kundeservice
+45 75 55 88 66
info@lavabo.dk
Salg eller projektering
Udfyld formularen og fortæl hvad din henvendelse drejer sig om, så kontakter vi dig snarest.
Privatkunde
Har du spørgsmål eller brug for sparring? Tag fat i vores dygtige forhandlere og få kompetent rådgivning.