Den nye køkkenklassiker: kompositvasken i sort

Den sorte køkkenvask i komposit er kommet for at blive. Det er et stilsikkert valg og en nyklassiker, der spiller godt sammen med mange stilarter.

Med en sort køkkenvask kan du skabe alt fra et moderne nordisk look til et råt New Yorker-udtryk.

En sort køkkenvask passer ind

En af de store fordele ved den sorte komposit køkkenvask er, at den kan matches med mange farver og materialer.

En sort kompositvask giver eksempelvis modspil til et hvidt, minimalistisk køkken, mens den skaber ro og harmoni i et farverigt køkken. Modsat kan du også gå all in på det sorte look og fuldende de mørke toner med en køkkenvask i sort.

Skab elegant kontrast med en bundventil i farve

Er du vild med det sorte look, men vil du alligevel gerne bløde udtrykket op, kan du med fordel tilføje køkkenvasken en bundventil i en flot metalfarve som kobber, messing, krom eller sølv.

En bundventil er ikke bare en praktisk foranstaltning, men den kan også bruges til at kreere et virkeligt flot twist, som raffinerer din køkkenvask.

Du kan eksempelvis også matche bundventilen med et armatur i samme metalfarve. Det giver et elegant udtryk, som er et flot modspil til den sorte kompositvask. Gå efter det metal, der matcher din indretningsstil, og oplev hvor stor en forskel en lille detalje kan gøre i dit køkken.

Nyt køkken eller blot en ny køkkenvask?

Trænger du til fornyelse i køkkenet, er det ikke altid de store forandringer, der skal til. En nem måde at opgradere dit køkken på, er at skifte din vask ud. Med en sort kompositvask kan du hurtigt skabe fornyelse, der kan ses – uden at du behøver skifte køkkenelementer.

Du kan skabe vidt forskellige udtryk – alt efter hvilken type armatur du kombinerer køkkenvasken med. Sort i sort eller måske mere modigt med et armatur og en bundventil i massiv messing?

Vedligehold

Sorte kompositvaske er både pæne og praktiske

En sort køkkenvask i komposit er ikke blot et smukt designvalg. Det er også et praktisk valg. Kompositvasken kan holde til det meste. Den tåler varme ting og er hårdfør overfor ridser. Samtidig kræver den minimal rengøring og vedligeholdelse.