Moderne retro er populært på badeværelset

Kan du huske, hvordan dine bedsteforældres badeværelse så ud? Terrazzogulve, farvede klinker og badeværelses-elementer med bløde linjer og krummelurer? Det er den stil, der er tilbage på badeværelset i en nyfortolket form – også kaldet moderne retro.

Vi oplever, at der er en særlig opblomstring af retrostilen på badeværelset i disse år – men med et moderne twist. Det handler om at kombinere elementer med bløde, svungne linjer med moderne minimalisme og enkle detaljer. 

Sommerhusbadeværelse indrettet med Lavabo Retro brusearmatur

Skab en gennemført retrostil eller et strejf af vintage

Hvor gennemført retro-looket skal være, er individuelt. Nogle vælger at gå hele vejen og indretter badeværelset med retro-elementer fra A-Z, hvor andre bruger få elementer som eksempelvis en håndvask eller et armatur til at bløde en minimalistisk stil op.

Med et klassisk to-grebs-armatur i massiv messing, kan du nemt tilføre et strejf af nostalgi i form af bløde, svungne linjer – uden at du behøver at skifte alle elementer ud.  

Se også, hvordan Lavabos Retro brusesæt skaber nostalgi i nyrenoveret sommerhus

Gennemfør stilen

Står du overfor at skulle nyindrette et badeværelse, og ønsker du at skabe et look, der giver associationer til et klassisk badehotel? Så kan du gennemføre stilen ved at vælge alt fra terrazzogulv og gulvstående toilet med cisterne til piedestalhåndvask og to-grebs armatur og -brusesæt.  

Stilrent badeværelse med sort vask, armatur, brusesæt og toilet

Sæt håndvasken på en piedestal

Du har muligvis taget afsked med piedestalen, men den er genopstået i badeværelsesindretningen, og den kan sagtens både se elegant ud og give et moderne vintage-look. Så du kan roligt gå efter en porcelænshåndvask på en piedestal, der både er praktisk, funktionelt og giver et moderne nostalgisk udtryk. 

I øvrigt kan du med en piedestal f.eks. skjule rør på badeværelser, og det er derfor en god løsning, hvis du ikke ønsker et skabsmøbel.

Vælg mellem sort og hvid retrostil

Der findes forskellige muligheder for at skabe et populært vintage-look på badeværelset. Du kan for eksempel gå efter at skabe en klassisk badehotelsstemning ved at vælge elementer i hvidt porcelæn, som emmer af elegance fra en svunden tid.

Hvis du føler, at badeværelset bliver for hvidt-i-hvidt, kan du tilføre balance med sorte badeværelseselementer og samtidig skabe et sofistikeret retroudtryk. Sort på badeværelset giver ikke alene balance, men er også nemt at kombinere med andre farver og materialer.  

Badeværelse med vask og armatur i bruneret messing

Kombiner retrostilen med badeværelsestilbehør i massiv messing

Prikken over i’et i din badeværelsesindretning er ofte tilbehøret. Alle de små ekstra ting, som fuldender helheden og skaber visuel sammenhæng i rummet.  

Som materiale er massiv messing et smukt ædelmetal med gyldne nuancer, der er med til at understrege et klassisk retro udtryk. Metallets gyldne toner giver et kontrastfyldt samspil til kølige materialer som porcelæn og terrazzo.  

Ved at kombinere badeværelseselementer med toiletpapirholder, toiletbørste og håndklædestang i massiv messing kan du fuldende det elegante retrolook.

Retro-trenden er for alle

Retro ser vi leve overalt – i alt fra nyrenoverede herskabslejligheder til klassiske sommerhuse og endda i nybyggede parceller. Det handler om skabe personlige badeværelser, der både hylder fortiden og omfavner nutiden. Og det kan du eksempelvis gøre ved at kombinere retroelementer med moderne design.