Indret dit badeværelse med messing og opnå stor effekt

Du kan med få midler give badeværelset et nyt look og forlænge dets levetid, uden at det kræver en større renovering.

Med massiv messing kan du skabe stor effekt med få forandringer.

Skab en rød tråd på badeværelset med massiv messing

Det gyldne materiale har et eksklusivt udtryk, men det kan også være med til at tilføre glød og hygge til en minimalistisk og nordisk badeværelsesindretning. Du behøver ikke at gå all in på messing for at løfte dit badeværelse til nye højder. Du kan eksempelvis indrette dig med messingarmaturer til vasken og bruseren. Det vil i sig selv skabe harmoni og sammenhæng i rummet. 

Et armatur til badeværelset er ikke bare at vælge en vandhane til håndvasken. Det er også blandingsbatteri og bruser til badet.  Det er vigtigt at tænke på badeværelset som en helhed og vælge armaturer, der harmonerer og komplementerer de øvrige materialer i rummet. På denne måde kan du opnå en gennemført stil.

Du kan altid tilføje tilbehør som toiletrulleholdere, trykknapper til toilettet og andre detaljer i messing. Det vigtigste er ikke mængden af messingprodukter – men mere at du vælger den samme tone af messing.

Indretning af badeværelse med messing

Messing er et godt valg til badeværelset

Messing er blevet brugt som materiale til boliginteriør i mere end 100 år. Og det er der flere grunde til. Det er et godt valg til badeværelset – uanset farven og stilen på dit badeværelse, er det gyldne materiale ideelt til at skabe glød og elegance.

Messing er samtidigt et slidstærkt materiale, og det elegante materiale holder i mange år. Du undgår dog ikke, at messing patinerer med tiden og får brunlige toner, men det er bare en ekstra charme. Metallet vil stadig fremstå elegant, og patineringen gør eksempelvis armaturet og håndvasken unik.

Vedligehold

Sådan vedligeholder du messing

For at rengøre dit messingarmatur og vask i dagligdagen kan du bruge en blød klud eller opvaskebørste, vand og opvaskemiddel. Hvis du vil reducere mængden af kalkaflejringer, kan det anbefales at tørre armaturet og vasken af med en tør klud eller et viskestykke efter brug. Dette vil fjerne vanddråber og forebygge kalkpletter. 

Der er to regler, du skal huske, når du vedligeholder messing:

  1. Undgå aggressive rengøringsmidler, da de kan beskadige overfladen.
  2. Brug ikke ståluld eller metalbørster, da de kan ridse messing.